Det Danske Spejderkorps, Birkegruppen
» log ind
Til indhold

PUF

Hvornår?
26. april 2018 (to) kl. 18:00 til 29. april 2018 (sø) kl. 12:00
Hvem?
Junior
Hvor?
Oplyses senere

I Det Danske Spejderkorps er der en lang og glorværdig tradition for at arrangere ledelseskurser for spejdere i alle aldre. Således er der også et for de største juniorspejdere (man skal fylde 11 år inden den 26. april 2018), der ligger i Store Bedagsferien 26-29 april 2018.

Når jeres børn kommer op i troppen, kan de deltage på PLan-kurserne, som mange af jer sikkert har hørt om fra større søskende. Forløberen for PLan-kurserne hedder PUF og er for de 11-12 årige juniorer. Det er en spejdertur for juniorer fra forskellige dele af landet. Kutymen er, at man tager afsted sammen med én anden fra ens egen gruppe, men man kan også vælge at tage afsted alene.

Der er 6 PUF-kurser fordelt over hele landet, hvor teams af erfarne spejderledere har arbejdet hårdt for at skabe den fedeste spejdertur for juniorerne.

Man kan læse mere om PUF-kursernehttps://dds.dk/artikel/puf-11-12-ar-praktisk-info, hvor man også kan se lokationen på de seks forskellige kurser. Mere info om kurserne kommer ud via magasinet Spejdersnus, som burde komme meget snart. Man kan forsøge at søge på ”spejdersnus #27”. Det burde være lige på trapperne.

Tilmelding foregår på den måde, at man vælger minimum 2 kurser, som man gerne vil på (jo flere man vælger, jo større er chancen for at komme afsted). Det er ikke muligt at vælge en prioriteret rækkefølge, så man skal ville på alle de kurser man ønsker. Derefter sender man en mail til mig med de ønskede kurser samt eventuelle ønsker til, hvem man gerne vil af sted sammen med. Til sidst går man ind på https://medlem.dds.dk/event/id/9289/register og tilmelder sig og betaler samtidigt de 450,-.

Når alle har meldt tilbage, koordinerer jeg og tilmelder alle via vores medlemssystem.

Tilmeldingen åbner mandag den 23 februar og lukker den 20 marts, så det er en god idé, at få snakket om det hurtigst muligt.

Flere på samme kursusDet kan være en god idé at tage afsted sammen med nogle af sine spejderkammerater fra Sjælsø Flok. Man kommer ikke i patrulje sammen, men man er samme sted og har meget med hinanden at gøre alligevel. Man kan højst deltage 4 fra samme gruppe på et kursus, så det kan være en god idé at aftale indbyrdes.

Man kan kun skrive en enkelt på tilmeldingen, men man kan jo godt være 4, der ønsker de samme kurser og så være heldig at komme afsted sammen.

Jeg har vedhæftet en telefonliste over de juniorer, der kan tilmelde sig PUF i år.

Pris: Deltagerprisen er på 450,-. Resten dækker gruppen. Man kan også få refunderet transportudgiften efterfølgende ved at sende kvitteringen til vores kasserer Michael Ørnø på michael@moemail.dk.

Hvis man ikke kommer, må man alligevel gerne gå ind på tilmeldingssiden og melde afbud.

Vi kan på det allervarmeste anbefale PUF - Det er store spejderoplevelser :)

 

Juniorledelsen

Kommende arrangementer

30. september 2018
KLB » Hyttedag
5. okt. - 7. okt.
K » Dilleløbet
6. okt. - 7. okt.
J » Sov i Bivuak