5 af de ældre juniorspejdere i Sjælsø Flok var i pinsen afsted på PUF-kurser rundt omkring i landet. PUF-kurserne handler overordnet om Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv – og der er fokus på at skabe et godt samarbejde i patruljerne samt udvikling af deltagernes spejderfærdigheder. Herudover har hvert PUF kursus også deres eget unikke tema.
- Spejderne på PUF-PUIFFIN har trænet som agenter, KA-PUF har trænet til en rumrejse og på PUF-Egemosen har spejderne reddet jorden fra en pludseligt opstået istid.
Blandt deltagerne fra Sjælsø flok var forventningerne til PUF høje fra starten og de forskellige kurser skuffede bestemt ikke. På PUF fik spejderne mulighed for at møde og arbejde sammen med juniorspejdere fra andre grupper, sove i telt og selvstædigt opbygge lejr.
Kursusaktiviteterne bød også på meget forskelligt, og spejderne har blandt bygget en sauna af rafter og presenninger, kreeret deres egen hjemmelavede flødeis, været på natløb efter midnat og prøvet at skyde med løst krudt.
Deltagerne fra Sjælsø flok er kommer hjem fra nogle sjove og udfordrende PUF-kurser med spændende oplevelser i rygsækken, nye venner og et fedt mærke til uniformen.
De 5 Junior-spejdere der var afsted på PUF, har én fælles besked til flokken: Alle skal tage på PUF!